Besøg på Krogerup Højskole
Vi besøger Krogerup Højskole i Nordsjælland, tæt på Louisiana museum. Her vil Rasmus Meyer vise os rundt på højskolen og fortælle om, hvordan det er at være forstander på en højskole med tidens unge. Ligeledes fortæller Rasmus om sit arbejde som formand for Trivselskommissionen.
Samfundet må lytte til børn og unge for at forstå, hvorfor flere unge stadig har det svært.
Begrebet Mistrivsel bruges af de fleste, til at forklare det meste.
Trivselskommissionen skal filtre faktorerne ud, det er en meget vigtig og stor opgave skriver Rasmus Meyer.
Trivselskommissionens opgave er kort fortalt, at blive klogere på børn og unges trivsel, så vi som samfund kan formulere svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at det store flertal af vores børn og unge lever virksomme, muntre og meningsfulde liv.
Trivselskommissionen blev nedsat i August og havde indtil julen 2024 til at formulere en tværgående begrebsforståelse, afdække børn og unges trivsel. En forståelse vi ser frem til, at vi kan høre mere om.
Ligeledes ser vi frem til at høre om de unge mennesker, der befinder sig på højskolen, og hvordan de opleves af lærerteamet.
Vi spiser med på højskolen til en pris af 150kr. Tilmelding til dette kommer ud samtidig med tilmeldingen til besøget på Krogerup Højskole.
