2024-06-12 11:00

Er du klar til næste ungdomsoprør?

Foredrag om woke-bølgen, der netop nu sætter dagsordenen blandt de unge. Hvad er det lige, der sker? Og hvor står du?

Foredragsholder er underviser på Grundtvigs Højskole, Bodil Chemnitz.

Bodil er en klassisk generation X’er, og ikke særlig woke. Men woke-kulturens centrale værdier om respekt og hensyn falder i god tråd med hendes humanistiske baggrund, og derfor satte hun sig for at undersøge, hvilke faldgruber og blinde vinkler, den også kan byde på. Det blev til dokumentarfilmen “OK Zoomer – woke på højskole”, som er et tidsbillede af diskussionerne om woke-kulturen på en dansk højskole i dag.
Foredraget indeholder korte klip fra dokumentaren, og vil gøre dig klogere på emner og ord som:
  • Kulturel Appropriation: Hvad må man klæde sig ud som til en højskolefest og er der nogen, der bestemmer det?
  • Cancel Culture: Skal vi være mere kritiske overfor emner, vittigheder og sprogbrug i dag?
  • Safe space: Kan man overhovedet forvente ikke at blive krænket/provokeret på en højskole eller i samfundet generelt?
  • Køn og #MeToo: Hvordan har ligestilling og samværskulturen det i dag?

(Se Bodils hjemmeside om foredraget her: https://erduwoke.dk )

Hillerød Stadion

Selskovvej 76, Hillerød, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.