Salpetermoseliget og de andre glemte moselig
Udgravningerne i Salpetermosen under det nye supersygehus afslørede et moselig. Fundet af dette satte skub i et forskningsprojekt om de nordsjællandske moselig, der hidtil har spillet en ubetydelig rolle i den internationale moseligsforskning på trods af, at der er fundet mere end 50 moselig. Det er en stor fejl, som der dog nu vil blive rettet op på. For spørgsmålene hober sig op. Er de alle samtidige, og er de alle udtryk for ofringer?
Hvis de er ofre, hvad siger det om de samfund, der ofrede mennesker og om opfattelsen af menneskets værdi? Kan der være andre forklaringer på moseligene? Hvordan kan de nordsjællandske moselig gøre os klogere og har de i det hele taget noget at bidrage med til moseligsforskningen?
Disse og mange andre overvejelser er væsentlige arkæologiske spørgsmål, der samtidig sætter vores eget moderne menneskesyn og etik i perspektiv.
Museumsinspektør og post.doc. Pernille Pantmann vil med udgangspunkt i sit forskningsprojekt ”De Glemte” præsentere perspektiverne i sin forskning og måske tillige besvare nogle af disse og andre spørgsmål

Hillerød Stadion
