2024-01-23 10:00

Mandefald – den nye mandekultur ved Erik Lindsø

Erik Lindsø er forfatter og foredragsholder. Han har gennem årene holdt mere end 3000 foredrag. En fortid bl.a. som programvært i DR, forstander på Rønshoved Højskole, højskolelærer og kulturjournalist giver ham et vid og en tydelig ballast, der tydelig mærkes.

Mandefald – den nye mandekultur

Hvor sætter manden sig, når det ikke er ved bordenden?

Mange af os er opvokset i en patriarkalsk kultur, hvor far altid sad ved bordenden. Når jeg ringede ud til min legekammerat Anton, og det var moren, der tog telefonen, sagde hun: “Det er hos Hanses“. Hun sagde aldrig mandens navn. Var det Hans selv, der tog telefonen, sagde han: “Det er ham selv”. Det ville være utænkeligt i dag, men det har været almindeligt i mands minde. Og ups! Kan man sige det – mands minde? For udelukker det ikke kvindernes minde? 

Vi er ikke nødvendigvis på vej mod et matriarkat, men stærke feminister fremstiller danske kvinder som forfulgte ofre for en magtfuld mandekultur, der skal bekæmpes med kvoter og særbehandling. Mandens dominans i sproget skal ændres, så vi ikke længere kan tage det som en mand, være en drengerøv eller en målmand. Det er en fair kamp, men den betyder, at manderollen er havnet i en identitetskrise. Hvor finder mænd i dag forbilleder for det maskuline? Foredraget er en rejse gennem mandekulturens udvikling frem til i dag, hvor manden skal genfinde sig selv.

På gensyn fra
Blixen- og Hemingway-klubberne i Hillerød

 

Billetpris 80 kr. for foredraget inklusive en vand og en ”blomme i madeira” e.lign.

Støberihallen, Nordstensvej 1 Hillerød

Nordstensvej 1, Hillerød, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.