2024-03-06 11:00

Lone Lund Jørgensen: Slut fred med dig selv og dine relationer

Et foredrag om at blive klogere på sig selv og sine relationer, og forvandle uønskede skyggesider til indre ro og autentisk styrke. 

Møder du den samme type igen og igen?
Kan dine naboer ind imellem irritere dig grænseløst?
Føler du dig ikke værdsat af dine børn eller svigerbørn?
Er din partner bare ind imellem alt for egoistisk?
Eller er du bare træt af, at dine venner altid kommer for sent?

Hvis du bruger en masse energi på dine relationer, uden at noget rigtigt ændrer sig, er det sandsynligvis dine egne skyggesider, der er på spil. Skyggesider er det, vi ikke kan acceptere hos os selv, og derfor heller ikke acceptere hos andre. I det øjeblik du erkender og accepterer din skygge, frigøres der energi i dit liv og dine relationer. 

I en kærlig og ligefrem tone tager Lone Lund Jørgensen os med på en rejse ind i skyggernes forunderlige univers. Gennem autentiske og tankevækkende eksempler viser hun, hvordan man kan  acceptere og forvandle sine egne skyggesider.  

Lone Lund Jørgensen er sociolog og intuitiv coach, og forfatter til bogen ”Bliv ven med dine skyggesider og skab fredfyldte relationer. Gennem sit arbejde med skyggeprocessen har hun gennem de sidste mange år hjulpet mennesker med at frigøre deres skjulte ressourcer og forvandle konfliktfyldte forhold til fredfyldte relationer.

 

Hillerød Stadion

Selskovvej 76, Hillerød, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.